Køllesværmere er den danske betegnelse for arter af dagflyvende natsommerfuge i familien Zygaenidae med underfamilierne Procridinae (grønne køllesværmere) og Zygaeninae (de egentlige køllesværmere).

De 8 danske køllesværmere:   Grøn Køllesværmer, Adscita statices Seksplettet Køllesværmer, Zygaena filipendulae  Femplettet Køllesværmer, Zygaena lonicerae Pimpinellekøllesværmer, Zygaena minos Fynsk Køllesværmer, Zygaena osterodensis Timiankøllesværmer, Zygaena purpuralis Engkøllesværmer, Zygaena trifolii Lille Køllesværmer, Zygaena viciae

Der regnes med 8 forskellige arter af køllesværmere i Danmark. Tidligere blev også Kobberbrun Køllesværmer (Rhagades pruni) regnet for en dansk art, men den er nu strøget af listen. Der blev ganske vist observeret et enkelt individ i 2005, men man anser det for at være en tilfældig strejfer.

Desværre må Fynsk Køllesværmer nok også fjernes fra listen, da den ikke er set i Danmark siden 1911 og derfor må anses for uddød her i landet.

Grøn Køllesværmer, Adscita statices

Hannen hos Grøn Køllesværmer har et vingefang på 25-31 mm, mens hunnen er lidt mindre. Forvingerne er metallisk grønne, undertiden med et blåligt skær, mens bagvingerne er mere grå og næsten gennemsigtige. Også brystet, bagkroppen og antennerne er grønne. Følehornene er tydeligt takkede, næsten fjerformede hos hannerne, mens hunnernes antenner kun har ubetydelige takker. Grøn Køllesværmer kan ikke forveksles med andre danske arter. Larven er næsten ensfarvet brun og lever på syre.

Grøn Køllesværmer Han af Grøn Køllesværmer fotograferet i Tinnet Krat i juli 2007. Arten, som også kan kaldes Metalvinge, kan ikke forveksles med andre danske køllesværmere.

Seksplettet Køllesværmer, Zygaena filipendulae 

Denne art har et vingefang på 28-39 mm. Forvingerne er metallisk blåsorte med seks røde pletter. De to pletter tættest på kroppen sidder ganske nær hinanden og tenderer til at flyde sammen. Bagvingerne er røde med en smal sort kant. Kroppen er sort. Ingen anden dansk køllesværmer har seks pletter, så den kan normalt ikke forveksles med andre køllesværmere. Larven er gul med sorte pletter. Den lever mest på kællingetand, rødkløver og andre planter af ærteblomstfamilien.

Seksplettet Køllesværmer  Man kan godt lokke køllesværmeren til at sidde på en finger. Bemærk at de to røde pletter nærmest hovedet sidder meget tæt på hinanden og fejlagtigt kan opfattes som én plet.

Femplettet Køllesværmer, Zygaena lonicerae

Hos Femplettet Køllesværmer er vingefanget 32-40 mm eller større. Forvingen er metallisk blåsort med fem røde pletter. Bagvingen er rød med en smal sort kant. Kroppen er sort. Femplettet Køllesværmer ligner den seksplettede i både farve og størrelse, men adskilles let fra denne ved den manglende sjette røde plet. Derimod kan den forvekles med Lille Køllesværmer, Zygaena viciae og Engkøllesværmer, Zygaena trifolii, der begge ligeledes har fem pletter. Femplettet Køllesværmer er dog noget større end Lille Køllesværmer og har kraftigere antenner. Den midterste røde plet hos Femplettet Køllesværmer er næsten cirkelrund, hvor den er mere aflang hos Lille Køllesværmer. Femplettet Køllesværmer har længere antenner end Engkøllesværmer. Antennerne hos Zygaena lonicerae når ofte helt ud til den yderste røde plet. Selve køllen - altså den opsvulmede del af antennen - er længere, men smallere end hos Engkøllesværmer. Larven af Femplettet Køllesværmer er grøn med sorte og gule pletter. Den lever på planter af ærteblomstfamilien, fx kløver og vikke.

Femplettet Køllesværmer Arten er let at skelne fra Seksplettet Køllesværmer på grund af den manglende sjette plet. Til gengæld kan den meget let forveksles med Lille Køllesværmer og med Engkøllesværmer. De to sidstnævnte arter er dog noget mere sjældne.

Lille Køllesværmer, Zygaena viciae

Denne art har et vingefang på 22-31 mm. Forvingerne er sorte med et svagt blåt eller grønt metalskær. Den har ligesom Femplettet Køllesværmer og Engkøllesværmer fem røde pletter på forvingerne. Lille Køllesværmer er dog noget mindre. Bagvingen er rød med en relativ bred sort kant. Den midterste røde plet på forvingen er mere aflang end hos Femplettet Køllesværmer. Desuden har Lille Køllesværmer slankere antenner. Larven er næsten ensfarvet grøn, men med ubetydelige gule pletter. Den lever på kællingetand, gul fladbælg og vikke.

Lillle Køllesværmer Lille Køllesværmer har ligesom Femplettet Køllesværmer og Engkøllesværmer fem røde pletter. Den er dog væsentlig mindre end Femplettet Køllesværmer.

Engkøllesværmer, Zygaena trifolii

Hos Engkøllesværmer er vingefanget 28-33 mm. Forvingerne er metallisk sortblå som hos Femplettet Køllesværmer og Lille Køllesværmer og har som disse to arter fem røde pletter. Det kan være særdeles svært at skelne Engkøllesværmer fra Femplettet Køllesværmer. Engkøllesværmer er dog almindeligvis mindre end Femplettet Køllesværmer. Desuden er forvingen hos Engkøllesværmer mere stump afrundet end hos Femplettet Køllesværmer, og den sorte kant på den røde bagvinge er bredere. Antennerne hos Engkøllesværmer er kortere end hos Zygaena lonicerae, ligesom selve køllen - den tykke del - er kraftigere og kortere end hos Femplettet Køllesværmer. Midterpletterne hos Engkøllesværmer tenderer ofte til at flyde sammen. Larven er grøn med sorte og ubetydelige gule pletter. Den lever på kællingetand og andre planter af ærteblomstfamilien.

Timiankøllesværmer, Zygaena purpuralis

Arten har et vingefang på 30-34 mm. Forvingerne har en svag skælklædning og er næsten transparente med røde striber. Bagvingerne er som striberne purpurrøde med et smalt, mørkt randbånd. De voksne eksemplarer af Timiankøllesværmer kan med sikkerhed kun skelnes fra Pimpinellekøllesværmer ved dissektion. Zygaena purpuralis kan dog formentlig nu kun træffes ved Høvblege på Møn. Larverne er gulliggrønne med ubetydelige sorte pletter. I Danmark lever larven kun på timian.

Timiankøllesværmer Arten ligner Pimpinellekøllesværmer til forveksling, men så vidt man ved, findes Timiankøllesværmer kun ved Høvblege på det østlige Møn.

Pimpinellekøllesværmer, Zygaena minos

Denne art har et vingefang på 33-37 mm og ligner Timiankøllesværmer  til forveksling. Den kan altså med sikkerhed kun skelnes fra denne ved dissektion. Pimpinellekøllesværmer træffes i Danmark kun i det nordlige og vestlige Sjælland. Larven er svagt gulliggrøn med ubetydelige sorte pletter. Den lever på pimpinelle.

Fynsk Køllesværmer, Zygaena osterodensis

Denne art har et vingefang på 32-34 mm. Den ligner Timiankøllesværmer en del, men den har en tættere skælklædning og dermed en kun svagt transparent, metallisk blåsort grundfarve. Desuden har den et bredere randbånd på bagvingen. De tre langsgående striber og bagvingerne er mere dybrøde end hos Timiankøllesværmer. Desværre må Fynsk Køllesværmer nu anses for at være uddød i Danmark. Larven har lysegrå til turkis grundfarve med større, sorte pletter og en fin sort linje langs ryggen. Den lever på forskellige ærteblomster, fx krat-fladbælg, gul fladbælg og kløver.

Dette er ikke en køllesværmer

Blodplet, Tyria jacobaeae

Blodplet hører til natsommerfuglene og bliver af mange forvekslet med en køllesværmer. Med sine røde og sorte farver ligner den da også en køllesværmer rigtigt meget. Den er imidlertid langt mere udbredt end vore køllesværmere. Blodplet kan kendes på den røde stribe langs kanten af forvingen og på de røde pletter yderst på forvingen. Den gule og sorte larve findes ofte i stort tal på Eng-Brandbæger.

Blodplet Blodplet ligner en køllesværmer meget, men er det ikke. Foto af Blodplet venligst udlånt af Per Torp / AAFOTO

Kilder:

Michael Chinery og Henrik Enghoff: Vesteuropas insekter

DMU - Den danske Rødliste

Norges sommerfugler (www.nhm.uio.no/norlep)

UKMoths (http://ukmoths.org.uk)

Svenska fjärilar (www2.nrm.se/en/svenska_fjarilar)

Fugle og natur (www.fugleognatur.dk)

Fotos er alle egne optagelser.

Nedenfor kan du se nogle af de fotos, jeg har taget af Danmarks tre almindeligste køllesværmere: Grøn Køllesværmer, Seksplettet Køllesværmer og Femplettet Køllesværmer. Desuden er der billeder af Timiankøllesværmer, som i Danmark kun findes ved Høvblege på Østmøn.

Billederne er taget ved Gudenåens udspring i Tinnet Krat bortset fra Timiankøllesværmeren. Jeg har dog også set køllesværmere andre steder i landet, bl.a. ved Åstrup på Falster og ved gravhøjen, hvor Egtvedpigen blev fundet.

De fleste køllesværmere er forholdsvis eller meget sjældne. Grøn Køllesværmer kan dog optræde i stort tal. I juli 2007 talte jeg således sammen med min søn uden besvær 155 eksemplarer af Grøn Køllesværmer på mindre end to timer.