Ny side 1

faaborg-nielsen.dk

Tag på tur i en helt usædvanlig god oldtidsskov

 

 

 

 

 

Hovedmenu:

 

Min startside

Arkæologi

Historiske steder

Historiske personer

Natur, dyr og planter

Jylland Rundt

Skolesider - mest til 7. kl

Alle mine sider

Andet

 

 

E-mail

 

Søren Faaborg Nielsen

Nørrevang 39 Kraghave

4800 Nykøbing F

Tlf. 54 85 80 42

Mobil 21 28 78 21

 

 

 

 






 

 

 

Blå anemone. Foto: Søren Nielsen

Opdateret 25.01.2009

På tur blandt dysser, jættestuer og bautasten

 

Store Vittingshøj. Foto: Søren Faaborg Nielsen

Jættestuen Store Vittingshøj ved Frejlev Skovs vestlige udkant.

Øst for Frejlev på Lolland ligger en af Danmarks mest spændende skove. Skønt Frejlev Skov kun er omkring 3 til 4 km lang og 1 km bred, rummer den et utal af oldtidshøje. Smukt ligger den her i sit eget stenalderlandskab og med sin løvblandingsskov. Det er sidst i marts, og vi skal på tur blandt oldtidsgrave.

Er man interesseret i træer, er der mange arter at kigge på. Bøg, eg og ask vokser i skoven, men også lind, ær, røn, navr og avnbøg. Andre steder er den lavtliggende skov fugtig og præget af små ellesumpe iblandet birk og hassel. Ja, de er her alle sammen - også nåletræerne, men de sidste heldigvis i beskeden mængde.

Og så går skoven helt ud til Bredningen ved det lige så smukke Guldborgsund, hvor man kan finde gamle vandingshuller, kønne strandenge og spændende rørsumpe. Overalt ligger der store sten. Nogle har ligget der siden sidste istid, andre har man med besvær bakset på plads i oldtiden.

For den besøgende er der rig lejlighed til at betragte et varieret dyre- og planteliv. Kommer du en forårsdag kan du naturligvis finde hvid og gul anemone. Selv gøgeurt og blå anemone, hvis man er stedkendt eller måske bare heldig. Men lad nu de sidstnævnte arter stå. Gøgeurter er fredede og blå anemoner er ikke så udbredte mere. Følg ikke Kaj Munks eksempel. Nyd dem kun, men lad dem blive i skoven.

Vandhul nær Guldborgsund Bredning. Foto: Søren Nielsen

Vandhul nær Guldborgsund Bredning.

For mange er Frejlev Skov dog først og fremmest en oldtidsskov, præget af runddysser, langdysser, jættestuer samt høje fra bronzealderen. Også bautasten finder man i skoven, og nogle af de store sten har helleristninger og skåltegn. De store megalitgrave er lette at finde. Der er gode stier i skoven, og skovens gamle ejerlav har sørget for skiltning. Nedenfor kan du se fotos fra nogle af de mere markante blandt de mange høje.

 

Jættestuen uden tag

Frejlev Skov rummer omkring 150 fredede oldtidsminder, så det er et større projekt at besøge dem alle. Mindre kan også gøre det. Kommer man fra Frejlev, kører man mod øst. Først passeres Skalkekorset. Fra dette gamle mindesmærke køres yderligere omkring 3,5 kilometer til den afmærkede lille parkeringsplads. Gå ind ad skovvejen og fortsæt ca. 400 meter i nordlig retning, hvorefter der drejes til højre.

Snart kommer du til den første jættestue. Højen mangler dæksten på gangen og den midterste del af selve kammeret. Alligevel er den absolut et besøg værd. Højen er 13 m i diameter og 1,5 m i højden. Kammeret er 6 m langt og 1,,7 m bredt. Det er opbygget af 13 bæresten og nogle af dækstenene er stadig på plads. Den vestlige del blev undersøgt allerede i 1924 af amatørarkæolog og købmand Vilhelm Sidenius. Undersøgelsen gav et rigt udbytte i form af flintøkser og flintmejsler samt keramik. 

Samme år foretog Nationalmuseet en udgravning af den østlige del af kammeret og af gangen. Fundet begrænsede sig primært til nogle flintflækker, noget keramik og nogle få ravperler.  Ved undersøgelsen af den 4,5 m lange og 0,9 m brede gang - med to sæt karmsten - fandt man nogle få flintflækker og lerkarskår.

Der var ingen bevarede knoglerester i jættestuen. Til gengæld fandt man 10 cm under en af dækstenene skårene af et lerkar, der havde rummet fire dobbelte bronzekæder. Disse var alle fastgjort til et samlestykke og forsynet med fire stykker rasleblik. Kæden blev dateret til yngre bronzealder. Jættestuer blev bygget i mellem neolitisk tid, altså perioden 3200 til 2800 f. Kr. Yngre bronzealder er perioden fra 1000 til 500 f. Kr. Højen må altså have været i brug gennem mange hundrede år. 

 

Jættestue i Frejlevskoven. Foto: Søren Nielsen

Jættestuen blev udgravet allerede i 1924..

 

Jættestue i Frejlevskoven. Foto: Søren Nielsen

Gangen ind til jættestuens kammer. Bemærk karmstenene.

 

Kristoffer i jættestuen. Foto: Søren Nielsen

Dækstenene mangler delvis på kammeret og helt på gangen.

 

Dækstenene mangler. Foto: Søren Nielsen

Den vestlige del af kammeret rummede flest fund.

 

Kristoffer i det delvis åbne kammer. Foto: Søren Nielsen

Kristoffer i jættestuen. Til venstre den bevarede tørmur mellem bærestenene.

 

Runddyssen

Efter besøget i jættestuen fortsættes ad stien mod øst. Snart efter kommer man til en smuk og velbevaret runddysse. Højen er 15 m i diameter og 1,3 m høj. De 20 flotte randsten danner en kreds med en diameter på 11 m omkring dyssekammeret. Selve kammeret er opbygget af 7 bæresten og 2 mindre gangsten. På bærestenene ligger en 2,5 m lang og 2 m bred dæksten. Den er helt flad på undersiden og 1 m tyk.

Da C. Engelhardt fra Nationalmuseet besøgte stendyssen i 1879, var gravkammeret til dels faldet sammen, og det var ikke blevet bedre, da kollegaen G. Rosenberg tilså stedet i 1923. I 1939 blev der gjort noget ved det. V. Sidenius og K. Thorvildsen restaurerede dyssen, så den i dag fremtræder flot og imponerende. Der blev dog ikke gjort nogen fund i forbindelse med istandsættelsen.

 

Runddysse i Frejlevskoven. Foto: Søren Nielsen

Runddyssen putter sig lidt i krattet.

 

Runddysse i Frejlevskoven. Foto: Søren Nielsen

Her er den så - lidt i ly af de store randsten.

 

Runddysse i Frejlevskoven. Foto: Søren Nielsen

Runddyssen set fra indgangssiden.

 

Runddysse i Frejlevskoven. Foto: Søren Nielsen

Her ses dækstenens flade underside tydeligt.

 

Kristoffer ved randstenene. Foto: Søren Nielsen

De imponerende randsten er op til 1,2 m over jorden og alle bevarede.

 

Kristoffer har indtaget runddyssen. Foto: Søren Nielsen

Sten og Stoffer.

 

Den store jættestue

Er man endnu ikke blevet mæt af at se på oldtidsgrave, fortsættes der mod øst. Efter en kort vandring kommer man til endnu en jættestue. Selve højen er 15 m i diameter og 2 m i højden. En del randsten omgiver stadig gravhøjen, der ligger smukt bevokset med gamle bøgetræer.

Gangen ind til kammeret er 5 m lang og opbygget af 9 bæresten og 5 dæksten, men vi må ned på knæ for at komme helt ind i kammeret. Det er dog nok umagen værd, for kammeret er flot og velbevaret. Endnu mere besværligt, ja umuligt, må det have været, da C. Engelhardt besøgte den i 1879. Han giver i hvert fald følgende beskrivelse: "Meget anselig Rundhøi med en stor Sten i den ene Side af Høien (i Toppen) som om den indesluttede en Jættestue".

Ganske sikker på hvad højen rummede, var han altså ikke. Men den var - og er - nu god nok, for efter 5 meters kravlen kommer man ind i det 6 m lange og op til 2 m brede kammer. Det er opbygget af 15 bæresten og 6 dæksten, og når man ser bort fra et lille kighul, er det helt intakt. 

Da jættestuen blev undersøgt i 1923, fandt man samtidig ved højens østside rester af en stenalderboplads med nogle gruber.

 

Jættestue i Frejlevskoven. Foto: Søren Nielsen

Den velbevarede jættestue ligger smukt bevokset med gamle bøgetræer.

 

Jættestue i Frejlevskoven. Foto: Søren Nielsen

Indgangspartiet til jættestuen som endnu i 1879 var næsten skjult.

 

Jættestue i Frejlevskoven. Foto: Søren Nielsen

Bemærk de to fremtrukne karmsten i jættestuens gang.

 

Jættestue i Frejlevskoven. Foto: Søren Nielsen

Kristoffer i det gamle gravkammer.

 

Jættestue i Frejlevskoven. Foto: Søren Nielsen

Stenene på hjørnet af gang og kammer er tilhugget i en perfekt ret vinkel.

 

Jættestue i Frejlevskoven. Foto: Søren Nielsen

Et kig fra gangen og ud på de nøgne bøgetræer.

 

Langdysserne

Lidt syd for den store jættestue ligger to langdysser i forlængelse af hinanden. Den østligste er 75 m lang og 5 m bred. Højden er beskedne 0,75 m. Den vestlige dysse er 35 m lang, omkring 5 m bred og 0,5 m høj. Begge langdysser gør et lidt rodet indtryk, da flere af stenene ikke længere ligger på deres oprindelige plads.

Med lidt god vilje kan man dog stadig se konturerne af de to høje, ligesom det er muligt at skelne den østlige dysses tre kamre. I den noget mindre vestlige langdysse er der kun et kammer. Ved højens østende står en 1,5 m høj bautasten. Langdysserne er blevet udgravet af amatørarkæologen V. Sidenius, som fandt "et Skaar af en rundbygget Lerflaske med vertikal Afstregning på Bugen".

 

Kristoffer ved langdysse. Foto: Søren Nielsen

Nær den store jættestue ligger to langdysser.

 

Langdysse i Frejlevskoven. Foto: Søren Nielsen

Skønt stærkt forstyrrede kan dyssernes form stadig anes.

 

Bautasten ved langdysse. Foto: Søren Nielsen

En af de bautasten skoven er så rig på.

 

Kong Grøns Høj

Vi går nu tilbage mod vest til vejen, hvor vi gik ind i Frejlev Skov. Vel tilbage på den brede skovvej går vi lidt længere mod nord og altså tættere på Guldborgsund. Snart drejer vi til venstre og har nu et engareal på højre side. Det egentlige mål er Kong Grøns Høj, men først passerer vi en noget mere beskeden langdysse. Ubetydelig er den dog ikke. Den er omkring 30 m lang og 6 m bred og indeholder et lavt dyssekammer. Dækstenen hviler på 3 bæresten og næsten alle randsten er bevaret. Dyssen blev udgravet i 1925, men der blev ikke gjort nogen fund.

Vi fortsætter hurtigt mod vest til Kong Grøns Høj. Og vist har den fortjent sit fornemme navn. Stor og mægtig ligger den der lige for dine øjne. Den har tyngde, har den. Alene med sine kæmpe randsten indgyder den respekt. Hele 30 er der af slagsen: 12 på hver af de to langsider og 3 på de korte sider. 

Stordyssen Kong Grøns Høj tilhører en Østersøspecialitet: firkantet i sin form og med kortsider, der buer ind mod højens midte. Højen er 20 m lang og 10 m bred, og i midten troner det flotte dyssekammer med gang og 3 dæksten, hvoraf især den ene imponerer ved sin størrelse. Kong Grøns Høj kendes da også fra skriftlige kilder helt tilbage fra 1600-tallet. Ved udgravning i 1942 blev der fundet tyknakkede flintøkser, flækker og enkelte skår. Ved en af randstenene fandtes en økse og en mejsel af flint.

 

Langdysse i Frejlev Skov. Foto: Søren Nielsen

Langdysse med lavt, velbevaret kammer.

 

Langdysse i Frejlev Skov. Foto: Søren Nielsen

Overliggeren svæver til dels over bærestenene.

 

Kong Grøns Høj. Foto: Søren Nielsen

Langdyssen Kong Grøns Høj.

 

Kong Grøns Høj. Foto: Søren Nielsen

Kong Grøns Høj er firkantet og de korte sider buer indad.

 

Kong Grøns Høj. Foto: Søren Nielsen

Den delvis overdækkede gang ind til dyssekammeret.

 

Kong Grøns Høj. Foto: Søren Nielsen

Kristoffer højt til vejrs.

 

Kong Grøns Høj. Foto: Søren Nielsen

Jovist kunne de bygge huler i stenalderen.

 

Kong Grøns Høj. Foto: Søren Nielsen

Kristoffer på den store overligger.

Så lad os da slutte vor vandring for denne gang. Men vi vender tilbage, for Frejlev Skov gør man ikke på en dag, og hver årstid byder som bekendt på sine oplevelser. Denne dag i slutningen af marts var det udover let tilgængelige oldtidsgrave blandt andet en sneppe, der tog flugten for næsen af os. Snart vil forårsblomster og nyudsprungne bøgetræer sætte kulør på Frejlev Skov.

 

Nyudsprungen bøg i Frejlev Skov. Foto. Søren Nielsen   Hvid anemone. Foto: Søren Nielsen

Frejlev Skov i forårspragt. Arkivfoto fra den 1. maj 2004.

 

Se andre af Lolland-Falsters høje på Oldtidsminder.

 

Kilder:

Ingrid Falktoft Andersen: Vejviser til Danmarks oldtid.

Peter Friis Møller og Henrik Staun: Danmarks skove.

Karsten Kjer Michaelsen: Danmarks oldtid.

Else Thorvildsen m.fl.: Med arkæologen Danmark rundt.

www.dkconline.dk (Fund og Fortidsminder)

 

 

 

 

 

 

 

Arkæologiske sider:


Oldtidsminder

Mine oldsager

Frejlev Skov

Jættestuen ved Listrup

Jættestuen ved Næs 

Ørnehøj ved Hesnæs

Kong Svends Høj

Jættestue Flintinge Byskov

Stendyssen Poskær Stenhus

 

 

Alle mine sider