Slaget på Grathe
Hede
Grathe
Hede ligger ved Hærvejen og vandskellet midt i Jylland.
Herfra løber åerne mod vest til Vesterhavet og mod øst
til Kattegat.
Det
var på dette sted, at slaget i 1157 stod mellem
Valdemar 1. den Store og
Svend 3.
Grathe. Forud var gået en
halv snes år, hvor Svend, Knud og Valdemar kæmpede om
kongemagten. I august dette år syntes man omsider at være
nået frem til en ordning. Svend blev tildelt Skåne, Knud
fik Sjælland og Fyn, og Valdemar skulle have Jylland.
Saxo
fortæller, at forliget skulle besegles ved et gilde i
Roskilde, men under gæstebudet natten mellem den 8. og 9.
august lod Svend foranstalte et overfald på de to andre.
Knud blev dræbt, mens kong Valdemar slap derfra med livet i
behold.
Det
lykkedes for Valdemar at redde sig over til Jylland, og den
23. oktober 1157 stod det afgørende slag mellem de
to tilbageværende konger på Grathe Hede. Svend led
nederlag og måtte flygte. Han blev dog genkendt af nogle
bønder, som dræbte ham.
Svend
blev begravet på stedet, hvor man senere opførte Grathe
Kapel, mens Valdemar kunne drage derfra som enekonge i en
alder af 26 år. Efter slaget på Grathe Hede fulgte en
opbygningstid for det danske kongerige. Talrige borge blev
grundlagt, deriblandt København, og Absalon - Valdemars
fosterbror - kæmpede mod vendiske sørøvere og fældede
Svantevit.
Valdemar
forblev konge til sin død i 1182, og hans bedrifter
gav ham navnet Valdemar den Store.
Romantikeren
B.S Ingemann (1789-1862) udtrykte det således mange år
senere: På Grathe Hede nu lærken slaar, i Danmark
er Morgenrøde.
Her,
mellem Viborg og Silkeborg, ligger Grathe Hede.
Mindesten for kong
Svend.
På dette sted
blev kong Svend dræbt af nogle bønder i 1157. Mindestenen
har form som et sværd, der er stukket i jorden. Den er
rejst af digteren Thor Lange i 1892 på det sted, hvor
Grathe Kapel tidligere stod.
Efter
Reformationen i 1536 blev Grathe Kapel nedrevet. De
tilhuggede sten kunne dog anvendes igen. Nogle kom til at
indgå i den nuværende Grågård, mens andre er
anvendt i tårnet til Grathe Kirke. Tårnet blev først
opført i 1930, mens selve kirken er fra 1917.
Kapellet blev
udgravet af Nationalmuseet i 1891. Nord for tomten fandt
man en grav med skelettet af en høj mand med kløvet
hoved, som man formoder var kong Svends. I ruinen fandt
man i 1856 et røgelseskar af bronze. Karret er
fremstillet omkring 1250 og findes nu på Nationalmuseet.
Kapellet
på Grathe Hede
Fundamentet
til Grathe Kapel blev opmålt i 1860. Det målte 16 gange 13
meter.
Sagnet
om Svends død
Senere
er sagnet om dette slag fortalt på egnen: Svend slog lejr
og oprettede hovedkvarter på Grågård. Bonden på gården
havde sluttet sig til Valdemar og var derfor ikke hjemme. Om
natten tvang kong Svend nu Gråbondens kone til at sove hos
sig.
Da
Svends hær næste dag var slået, prøvede han at flygte,
men blev fanget. Udmattet havde han sat sig til at hvile på
Svendshøj – en gravhøj lidt vest for Kjellerup. Bonden
fra Grågård genkendte Svend, og det personlige regnskab
blev gjort op: Svends hoved blev kløvet med en økse.
Disse
økser fra Bølling Sø menes at stamme fra slaget ved Grathe
Hede. Øksernes er nu på Silkeborg Museum.
Kong Knaps Dige
Hovedslaget
mellem Svends og Valdemars hære stod ved Kong Knaps Dige
omkring to kilometer vest for Grathe Kapel. Diget er et
forsvarsanlæg fra jernalderen, bygget et sted mellem Kristi
fødsel og år 800.
Stenkiste ved vadestedet
Engdraget
er et særdeles naturskønt og nu fredet område,
hvor Haller Å krydser Hærvejen. Når man ser dette
smukke område, kan det være svært at forestille sig, at
det engang var skueplads for nogle særdeles barske
krigshandlinger.
Selve
forsvarsværket består af en 200 meter lang vold - diget
- med en tilhørende grav på
sydsiden. Forsvarsværket er formentlig opført
som en spærring af Hærvejen. På området ned mod åen kan
man stadig se de gamle hulvejsspor, der fører ned til
vadestedet.
Kort
over området ved Kong Knaps Dige.
En
af de gamle hulveje ved Kong Knaps Dige
I
baggrunden ses de lave volde, som udgør Kong Knaps Dige.
Den gamle
stenkiste tillader vandet at passere under vejen.
