Midt på Falster -
nær landsbyen Listrup - ligger Danmarks længste jættestue.
Den tilhører som de øvrige danske jættestuer
tragtbægerkulturen - en periode i bondestenalderen, der
begyndte ca. 3500 år før Kristi fødsel.
Kammeret er nu 13 meter langt, men det har oprindelig været
mindst en meter længere, da der i den ene ende af jættestuen er fjernet
såvel bære- som dæksten.
Kammerets
længderetning er orienteret omtrent øst-vest. Dets bredde
varierer lidt. I østenden er det således 1,80 m mod vestendens
2,15 m. Der er i dag 10 bæresten i nordsiden og 7 i sydsiden.
Bærestenene er 1,10-1,45 m høje. Over kammeret findes 5
dæksten, mens et tilsvarende antal er blevet fjernet.
I højens sydside
findes en 5,75 m lang gang. Den er indtil 1,50 m bred og ca. 1 m
høj. Gangen har 5 bæresten i hver side samt et sæt lavere
kammersten. Over gangen ligger 3 dæksten. Inde i gangen finder
man i begge sider en fremspringende karmsten.
Jættestuen er
blevet udgravet i flere omgange. Allerede i 1845 kan F. Læssøe
berette om fund af omkring 30 skeletter fordelt på gang og
kammer. Desuden berettes der om fund af ravperler, skår og
flintøkser. At jættestuen er blevet genbrugt ses af fundet af
fire senneolitiske dolke - altså redskaber fra stenalderens
sidste periode.
Da S. Müller fra
Nationalmuseet besøger stedet i 1880, kan han konstatere, at
begge ender af kammeret er delvis sløjfede, at jorden er
trængt ind, og enkelte dæksten er gledet ned, hvilket har
gjort jættestuen utilgængelig.
I 1940 graves der
igen i højen i forbindelse med restaurering af jættestuen. K.
Thorvildsen finder 10 flintøkser, flækker, en dolk, 2
senneolitiske pilespidser, lerkarskår og dele af ravperler.
Desuden findes der dele af mindst to skeletter og mange oldsager
under de nedskredne dæksten. De fleste fund gøres i de
omrodede fyldlag i kammerets øst- og vestende.
K. Thorvildsen
besøger stedet igen i 1954 og beskriver højen som bevokset med
græs og buske .Men i 1987 sker der noget, idet Skov- og
Naturstyrelsen gennemfører en omfattende restaurering af
jættestuen. Højen ryddes for træer og buske, og kammeret
stives af med solide konstruktioner af stål. I dag fremstår
højen næsten nøgen og let tilgængelig for sine gæster.
Skønt maltrakteret i tidligere tider, er den bestemt et besøg
værd.
Koordinater til
jættestuen ved Listrup på Google Earth:
54°48'35.02"N
11°57'39.96"E
Jættestuen er placeret på
et højt punkt i landskabet.
Snepudret jættestue en
januardag.
Indgangspartiet til
jættestuen mangler flere af sine dæksten. Bemærk de to fremspringende
karmsten inde i gangen.
Kristoffer er her kravlet
igennem den lange gang ind til selve gravkammeret. De lavere kammersten
besværliggør adgangen en smule.
I kammerets østende mangler
dækstenene.
I kammerets vestende mangler
både ende-, bære- og dæksten.
Kraftige metalbeslag
støtter det medtagne kammers store sten.
En såkaldt tørmur fylder
hullet ud mellem to bæresten.